Rasmus er gæst i sæson 2.
Rasmus Steiniche er CEO og medstifter af Neurospace, en østjysk tech-virksomhed med base i Allingåbro, der hjælper industri- og produktionsvirksomheder med at bruge deres egne data til at træffe bedre beslutninger. Han kalder sig selv "the CEO who codes"...en sjælden kombination i en branche, hvor lederen sjældent selv åbner editoren. Han er uddannet software-ingeniør fra Aalborg Universitet og har en Executive MBA i teknologiledelse.
Rasmus stiftede Neurospace i 2019 efter en tur til Silicon Valley, der åbnede hans øjne for, hvad machine learning og data kunne betyde for klassisk industri. Siden har firmaet bygget dataplatforme, MLOps-løsninger og computer-vision til nogle af Danmarks største industrivirksomheder.
Som gæst i HackMBA deler Rasmus, hvordan man som CEO holder fast i det tekniske håndværk uden at miste forretningsblikket, hvordan man sælger machine learning ind hos virksomheder, der måler succes i oppetid og kasserede emner, og hvordan data og AI bliver et konkret værktøj i den grønne omstilling.
Han er drevet af nysgerrighed, transparens og en grundlæggende tro på, at teknologi skal hjælpe mennesker med at gå glade hjem fra arbejde...ikke skabe mere bøvl.
Web: www.neurospace.io
LinkedIn: www.linkedin.com/in/steiniche